Om hotellerne m.m.

Hos Memory Tours går vi ind for det frie valg, og i forhold til indkvartering betyder det, at vi bestræber os på at kunne tilbyde flest muligt ture, hvor I har mulighed for selv at bestemme, om I vil bestille standard indkvartering eller opgradere til bedre/luksus hoteller.

På en cykelferie vil du almindeligvis starte og slutte i en af områdets større byer, men undervejs på turen vil du møde en blanding af små, mellemstore og store byer. Indkvarteringsmulighederne varierer fra by til by, og kategorien/standarden varierer fra land til land, således at et 2* hotel i Frankrig oftest vil tilbyde en ringere standard end et tilsvarende i Østrig, hvor et 2* gasthaus eller pension kan have en højere standard det føromtalte franske hotel.

Generelt tilbydes ophold som standard på gode, mellemklassehoteller svarende til 3* eller 3*-4* standard. Oftest vil turen være tilrettelagt med en blanding af 3* og 4* hoteller, måske med en enkelt overnatning på et 2* hotel, da ruterne nogle gange gør holdt i naturskønne områder, hvor det 2* hotel er det bedste hus i området. Det vil altid fremgå af rejsebeskrivelsen for hver enkelt tur, hvilken hotelkategori og opgraderingsmulighed der er tilgængelig for den valgte rejse.

På destinationer, hvor det er muligt at opgradere hotelvalget, er den ene kategori oftest en blanding af 2* og 3* hoteller, gasthaus og pension, og en anden kategori tilbyder ophold på 3* og 4* hoteller.

På nogle ruter tilbydes også særlige gourmet-varianter, hvor der er kræset ekstra om mad og indkvartering. Her vil man typisk bo udelukkende på mindst 4* hoteller, hvor der til middagen serveres minimum 3-4 retter gourmetmenu /menu af høj kvalitet.